De største CES-flops nogensinde

Indholdsfortegnelse:

De største CES-flops nogensinde
De største CES-flops nogensinde
Anonim

The Consumer Electronics Show, eller CES, er verdens største forbrugerteknologikonference. Fra cd-rom'en til Nintendo Entertainment System til HDTV, mange revolutionerende innovationer slog igennem på tidligere CES-shows. Disse nyskabelser på den anden side gik glip af målet og opnåede skændsel i stedet for berømmelse.

LaserDisc

Image
Image

LaserDisc'en, som med tiden ville komme til USA under navnet DiscoVision, ankom først til CES 1974 som en prototype. Standarden udfordrede andre tidlige videoformater, såsom VHS, på et voksende hjemmeunderholdningsmarked. Det positionerede sig selv som et overlegent format til video- og lydkvalitet og leverede 440 linjers vertikal opløsning mod 240 linjer til VHS.

LaserDisc-standarden kæmpede fra starten. Fire år gik mellem 1974, da CES fremviste prototyperne, og 1978, da den først blev kommercielt tilgængelig i USA. Den forsinkelse satte standarden bag VHS, som allerede havde fodfæste. LaserDisc var også tungere og mere omfangsrig end VHS.

Mens LaserDisc var et flop på CES, oplevede det mere succes i blandt andet Japan, Singapore og Hong Kong, hvor LaserDisc-udgivelser var hyppige indtil ankomsten af dvd'er.

Atari 1200XL

Image
Image

Atari fulgte succesen med sin højtelskede Atari 400 og 800 med 1200XL. Det udvidede hukommelsen til 64K, havde et meget overlegent tastatur og pralede af et raffineret design, der integrerede funktionerne fra syv separate boards i et enkelt bundkort.

Atari savnede imidlertid mærket på prissætningen. Virksomheden annoncerede 1200XL på CES 1983 for $1000. Da det kom i detailhandlen, havde Atari sænket prisen til $899. Det var langt mere end prisen på Atari 800'erne og meget mere end Commodore 64'eren, der slog bølger ved CES 1982 takket være dens ringe pris på $595.

Forbrugerne gik bort fra den dyrere Atari for sin konkurrence, og virksomheden stoppede med 1200XL ved udgangen af 1983.

Apple Newton

Image
Image

John Sculley, administrerende direktør for Apple Computers, indtog scenen ved Chicago CES i 1992 for at vise Newton frem, en modig ny personlig assistent. Det var i mange henseender et forsøg på at lave en iPad med teknologi fra begyndelsen af 1990'erne. Den havde en bærbar, skiferlignende, batteridrevet formfaktor, men den nøjedes med en sort-hvid skærm uden berøring, tykke rammer og en minimal processor.

Den første modtagelse var positiv. Når ejerne havde en chance for at købe og bruge Newton, blev dens problemer imidlertid tydelige. Newtons håndskriftsgenkendelse var forfærdelig, hvilket besejrede pointen med at have en bærbar enhed til at skrive noter ned. Dens buggy-udgivelse blev en del af popkulturen, da et afsnit af The Simpsons fra 1993 parodierede enheden.

Newton kæmpede i flere år. Apple licenserede endda operativsystemet til andre virksomheder, så du kan finde Newton-enheder fra Motorola, Siemens og Sharp. Alligevel havde den aldrig mange chancer efter fiaskoen i sin debut.

Apple Pippin

Image
Image

Apple kæmpede for at holde forbrugerne interesserede i Mac gennem midten af 90'erne, da mange brugere vendte sig til nye Windows-drevne pc'er. Et potentielt svar på pc-truslen var Apples Pippin, en spillekonsol, der også leverede en internetbrowser.

The Pippin ankom til CES 1996 til overvejende positiv modtagelse. Tim Barjarin fra Creative Strategies, der t alte til The Computer Chronicles, sagde, "[…] den slags hybridenheder har potentiale, og er faktisk en, vi tror, kan drive Apple ind på et helt nyt niveau af computerbrugere."

Det skulle ikke være det. Ideen, der oprindeligt blev præsenteret for Apple af den japanske spiludvikler Bandai og udviklet af Bandai, havde en problematisk lancering. Apple licenserede sit mærke til Bandai, men gjorde ikke meget for at markedsføre Pippin. Pippin var også dyr til $599, mere end de fleste spillekonsoller solgt på det tidspunkt. Konsollen blev hurtigt trukket tilbage fra markedet og solgte omkring 40.000 enheder i alt.

HD-DVD

Image
Image

Nye medie- og tilslutningsstandarder kæmper ofte ved CES, hvor de støder på konkurrenterne i håb om industriens accept. Disse kampe løser norm alt, før forbrugerne har en chance for at træffe et valg. HD-DVD var en undtagelse, og det efterlod mange forbrugere med film og medier i en blindgyde.

Selv om det ikke blev afsløret ved CES 2006, satte showet slagmarken for en krig mellem HD-DVD og dens konkurrent, Blu-Ray. Toshiba viste de første HD-DVD-drev frem, mens Microsoft annoncerede, at de ville sælge et ekstra HD-DVD-drev til Xbox 360-spillekonsollen. Sony, Samsung og Pioneer var imod Blu-Ray med adskillige nye afspillere og filmindustriens partnerskaber.

Det hele kom til en dramatisk afslutning ved CES 2008. Warner Brothers, det sidste store studie med en neutral holdning i konflikten, annoncerede pludselig fuldstændig og eksklusiv støtte til Blu-Ray-standarden lige før showet. HD-DVD-gruppen måtte aflyse sin CES-konference kun to dage før den var planlagt, hvilket brat satte en stopper for formatkrigen.

Microsoft Windows Vista

Image
Image

Windows havde en god gang i begyndelsen af det nye århundrede. Microsoft havde med succes gjort krav på pc-industrien for sig selv. Nu var det tid for Microsoft at skubbe frem med en ny vision om morgendagens operativsystem. Windows Vista var den vision.

Vista var ikke den første eller sidste usikre version af Windows, der nåede frem til CES, men det springer oven på flopbunken af en enkelt grund. Det blev kåret som "Best of Show" inden for computere og hardware af CNET, den officielle mediepartner for CES 2007.

Windows Vista kom til den almindelige udgivelse blot et par uger efter at have vundet prisen, og modtagelsen blev straks sur. Vista blev panoreret som buggy, langsom, uattraktiv og stort set unødvendig, da dens vigtigste forbedringer ikke var tydelige for de fleste brugere.

Palm Pre

Image
Image

CES 2009 havde en masse mobil innovation, men intet skabte mere buzz end Palm Pre-smartphonen. Bygget som Palms svar på iPhone, Palm Pre havde et skyderdesign til at bevare et fysisk tastatur, samtidig med at det tilbyder en 3,1-tommer touchskærm.

The Palm Pre modtog fremragende presse ved CES 2009, og den ville blive Spirits bedst sælgende telefon indtil da. Palm havde dog ikke tid til at tage en sejrsrunde. Brugere begyndte at rapportere problemer med skydermekanismen, som kunne vrikke ved berøring og viste sig at være skrøbelig i dråber. Palms eksklusivitetsaftale med Sprint begrænsede også Pre's popularitet.

I dag ser eksperter Palm Pre som det sidste søm i virksomhedens kiste. Palm blev købt af HP året efter, og de fleste af dets resterende produkter blev omdannet til HP Palm-enheder. TCL ejer nu Palm-mærket.

BlackBerry Playbook

Image
Image

BlackBerry's PlayBook, som ankom til CES 2011, efterlignede historien om Palm Pre. Pitchet som et alternativ til Apples iPad, var PlayBooks nøglefunktion et unikt operativsystem bygget til at tillade nem multitasking, et berygtet svagt punkt ved tidlige iPads. PlayBook var også mindre og mere bærbar end iPad, takket være dens 7-tommer skærm.

Reaktionen var positiv på CES 2011, og PlayBook sendte flere enheder end forventet ved lanceringen, men efterspørgslen gik i stå. BlackBerrys tablet havde et stort problem; det var ikke en iOS- eller Android-enhed. Den manglede det appvalg, der findes på de etablerede platforme.

BlackBerry annoncerede i juni 2013, at PlayBook ikke ville modtage sit BlackBerry 10-operativsystem, og tabletten forsvandt langsomt fra butikshylderne. BlackBerry, i modsætning til Palm, forbliver en uafhængig virksomhed i dag, men dets årlige salg er kun 5 procent af virksomhedens 2011-top.

3D-tv

Image
Image

3D-tv er ikke en nylig opfindelse, men 2010 var året, hvor tv-producenter endelig gjorde en koordineret indsats for at fremskynde 3D-tv som en levedygtig forbrugerteknologi. Alle de store aktører inden for fjernsyn, inklusive Sony, Samsung, LG, Panasonic, Pioneer og Vizio, viste nye sæt med 3D-understøttelse ved CES 2010.

Bestræbelsen havde indledende succes. 3D-tv lavede en fantastisk show-gulvdemo, der førte til positiv tidlig dækning. Problemerne kom langsomt. De fleste fjernsyn med 3D var dyre, og kvaliteten af 3D-oplevelsen kunne variere voldsomt. Det fungerede også kun med film eller tv, der var specielt masteret til 3D, hvilket begrænsede biblioteket.

Branchen pressede kraftigt på 3D-tv ved CES 2011 og CES 2012. Producenter forfinede funktionen, og tv, der understøttede den, sænkede i pris. Alligevel forblev det begrænsede bibliotek en hindring, og ideen fangede aldrig hos forbrugerne.3D-tv blev skubbet ud af rampelyset ved ankomsten af nye 4K-fjernsyn til CES 2013, og fjernsyn med 3D-understøttelse forsvandt stort set i 2017.

Quibi

Image
Image

Meddelt på CES 2020 til ekstrem fanfare, inklusive forsidehistorier om forbrugerteknologiske publikationer som The Verge og Techcrunch, havde Quibi til formål at revolutionere streaming. Ideen var enkel og med et overblik har den sin genialitet. I stedet for at lave shows for et tv-publikum, som mange mennesker så ville se på en lille skærm, ville Quibi sætte mobilseere først.

Ideen kom med en stor fangst. Quibi ville kun være abonnement, der opkræver $4,99 med annoncer eller $7,99 uden dem. Abonnementet satte straks røde flag op på CES 2020. Prisen rejste et åbenlyst spørgsmål. Hvorfor betale $5 til $8 om måneden for en uprøvet streamingtjeneste, du kun kan nyde på en smartphone?

Quibis lancering besvarede ikke det spørgsmål. Næsten en million mennesker tilmeldte sig en gratis prøveperiode, men det faldt til kun 72.000 abonnenter, hvilket tvang virksomheden til at annoncere sin lukning den 21. oktober 2020.

Anbefalede: