Key takeaways
- The Digital Services Act ville forbyde nogle, men ikke alle, målrettede annoncer.
- Lovgivningen er også rettet mod hadefulde ytringer og forfalskede varer.
-
Europa-Parlamentet har indtil videre kun godkendt et udkast til lovforslag.
Europa-Parlamentet har godkendt et udkast til lovforslag om at forbyde målrettede annoncer, men det er ikke så godt, som det lyder.
The Digital Services Act (DSA) begrænser brugen af nogle følsomme oplysninger til annoncemålretning. Det giver også brugere mulighed for at fravælge sporing og kan tvinge platforme som Facebook og Twitter til at fjerne ulovligt indhold, hadefulde ytringer og mere. Udkastet blev godkendt med 530 stemmer for, 78 imod og 80 hverken for eller imod, hvilket er så tæt på et jordskred, som man kunne håbe. Marketingeksperter og akademikere siger dog, at de foreslåede love går for vidt og ikke langt nok.
"The Digital Services Act, som blev indledt i 2020, forbyder ikke målrettede annoncer direkte. Den forbyder annoncemålretning baseret på 'følsomme' data såsom seksuel orientering, religion og race," Matt Voda, CEO af online marketingfirmaet OptiMine, fort alte Lifewire via e-mail. "Så det er et vigtigt privatlivstræk, men det går kun så langt fra et sporings- og målretningsperspektiv."
Dårlige annoncer
Annonceindustrien har brugt overvågningsannoncering i årevis og ser ud til at føle sig berettiget til at fortsætte, men det betyder ikke, at den skal. Teknologieksperten John Gruber sammenligner reklamebranchens indvendinger med "pantelånere, der sagsøger for at forhindre politiet i at slå ned på en bølge af indbrud."
Men strømmen er endelig ved at vende. Denne lovgivning er en start på at kontrollere den invasive praksis fra annoncevirksomheder som Google og Facebook og udøve en vis kontrol over, hvad sociale netværk kan offentliggøre. Lige nu gør disse stort set USA-baserede virksomheder, hvad de vil, hvor som helst i verden, og ignorerer stort set konsekvenserne. Selv en bøde på en milliard dollar er ikke en stor sag for disse giganter.
The Digital Services Act, som blev indledt i 2020, forbyder ikke direkte målrettede annoncer.
Ved at gå efter annoncemålretningsteknologi i sig selv, kunne Europa afskære denne privatlivsfjendtlige praksis ved roden. Det er i hvert fald teorien.
"Hvis du mener, at "privatliv" også omfatter blokering af annoncer, der er målrettet baseret på sporing af forbrugernes onlineadfærd, interesser eller anden onlineaktivitet, forhindrer DSA ikke noget af det," siger Voda. "Hvis du f.eks. gennemser onlineoplysninger om 'skifte job; og derefter får du vist målrettede annoncer på din virksomheds bærbare computer om' skifte job,' ville denne private (og meget følsomme) information og annoncemålretning stadig være fair game under disse nye regler."
For langt, men ikke langt nok
Det er tydeligt, at vi har brug for lovgivning for at sætte stor teknologi i snor i stedet for, hvad der går i innovationens navn indtil nu. Den svære del er at gøre det. Disse virksomheders rækkevidde er så enorm, at lokale love ofte glider af. I stedet for et stykke af mindre, mere fokuserede love, forsøger DSA at rette for meget på én gang og ender med at forvirre tingene.
"Spørgsmålet, og hvor teknologivirksomheder vil forsøge at kæmpe mod det nye lovforslag, er, at regeringer opfører sig mere som save end skalpeller," sagde Andrew Selepak, professor i sociale medier ved University of Florida, til Lifewire via e-mail..
"Vi har brug for mere teknisk regulering, men det foreslåede lovforslag er for bredt," fortsatte Selepak. "Det foreslåede lovforslag vil forhindre teknologivirksomheder i at bruge følsomme oplysninger som seksuel orientering eller religion til målrettede annoncer. Men det kan betyde, at grupper som katolske velgørenhedsorganisationer ikke vil være i stand til at oprette annoncer målrettet katolske sognebørn, eller GLADD ikke kunne bruge målrettede annoncer til at nå unge folk til at tilbyde hjælp."
Når man kommer dybere ind i lovforslagets forslag, begynder det at se lidt usammenhængende ud. Hvorfor er målrettede annoncer klumpet ind med kontrolelementer på f.eks. hadefulde ytringer? Det er næsten, som om lovgivere betragter big tech som et enkelt problem frem for mange problemer, der gennemsyrer alle aspekter af livet.
"Det foreslåede lovforslag vil også kræve, at teknologivirksomheder fjerner hadefulde ytringer," siger Selepak. "Men hvem ville afgøre, hvad der udgør hadefulde ytringer? Teknologivirksomhederne? Individuelle lande? Europa-Parlamentet? Ville hadefulde ytringer være begrænset af lokale love, der tillader forskelligt indhold i forskellige lande, eller ville teknologivirksomhederne skulle overholde de strengeste hadefulde ytringer love over alt i verden?"
Der er stadig mange spørgsmål, der skal besvares, før lovforslaget bliver lov, men dette er i det mindste en begyndelse. Og en ret god en til det.
