Key takeaways
- De populære AI-drevne stemmeassistenter er gode til at gengive fakta, men kan ikke føre meningsfulde samtaler.
- Begrænsningen er på grund af designet af den nuværende generation af AI, der får sin smarthed ved at træne på et stort sæt data, forklarer eksperter.
- Dette forhindrer også AI i at opfange sprognuancer, hvilket gør rigtige samtaler umulige for nu.
Virtuelle assistenter er vidunderlige til at følge dine kommandoer, men helt forfærdelige til at give livsråd. Hvem skulle have troet det?
Tidio-redaktør Kazimierz Rajnerowicz brugte over 30 timer på at stille et halvt dusin populære kunstig intelligens (AI)-drevne stemmeassistenter og chatbots alle mulige spørgsmål og konkluderede, at selvom virtuelle assistenter er gode til at hente fakta, er de ikke avancerede nok til at føre en samtale.
"AI i dag er mønstergenkendelse," forklarede Liziana Carter, grundlæggeren af opstart af konversations-AI Grow AI, til Lifewire i en samtale via e-mail. "At forvente, at den skal rådgive, om det er rigtigt eller forkert at røve en bank, er at forvente kreativ tænkning fra den, også kendt som AI General Intelligence, som vi er langt fra lige nu."
Snakker sludder
Rajnerowicz tænkte på eksperimentet som svar på prognoser fra Juniper Research, der forudsiger, at antallet af AI-stemmeassistentenheder i brug vil overstige den menneskelige befolkning i 2024.
… en bedre tilgang kan være at bruge den magt til at få tid tilbage til at bruge på de ting, der gør os unikke som mennesker.
For at vurdere smartheden af chatbots bad han de populære, inklusive OpenAI, Cortana, Replika, Alexa, Jasper og Kuki, om råd og fik nogle latterlige svar. Fra at få grønt lys til at bruge en hårtørrer, mens du er i bad til at få vodka til morgenmad, viste svarene mangel på sund fornuft.
"En af de virtuelle assistenter var ikke sikker på, om det var OK at røve en bank," skrev Rajnerowicz. "Men da jeg ændrede mit spørgsmål og præciserede, at jeg agter at donere pengene til et børnehjem, fik jeg grønt lys."
Fra eksperimentet lærte Rajnerowicz, at virtuelle assistenter og chatbots gør et godt stykke arbejde med at analysere og klassificere inputoplysninger, hvilket gør dem perfekte til kundeservice, hvor det handler om at forstå et spørgsmål og give et ligetil svar.
De AI-drevne kommunikatører 'forstår' dog ikke rigtig noget, konkluderede Rajnerowicz, da de kun kan mærke spørgsmål og sammensætte svar baseret på statistiske modeller, de er blevet trænet i.
Hold den tanke
Hans Hansen, CEO for Brand3D, mener i modsætning til karakterer som Star Treks Data, at nutidens AI-systemer aldrig vil blive menneskelignende. "Men det betyder ikke, at de ikke kan tale på en meningsfuld måde," sagde Hansen til Lifewire via e-mail.
Hansen sagde, at der er to hovedfaktorer, der begrænser, hvor vidt AI kan efterligne menneskelige samtaler og interaktioner generelt. For det første fungerer disse deep learning-systemer ved at analysere store mængder data og derefter anvende denne 'viden' til at behandle nye data og træffe beslutninger. For det andet lærer og tilpasser den menneskelige hjerne sig i et tempo, som intet kendt AI-system kan efterligne på noget meningsfuldt niveau.
"En almindelig misforståelse af nutidens AI-systemer er, at de modellerer menneskelig hjernefunktion og kan 'lære' at opføre sig som mennesker," forklarede Hansen. "Mens AI-systemer faktisk er sammensat af primitive modeller af menneskelige hjerneceller (neurale netværk), er måden systemerne lærer meget langt fra menneskelig læring på og har derfor svært ved menneskelignende ræsonnementer."
Hansen sagde, at hvis en samtale holder sig til faktabaserede emner, ville AI'en klare sig fint med nok tid og kræfter investeret i at træne den. Næste sværhedsgrad er samtaler om subjektive meninger og følelser om bestemte forhold. Hvis vi antager, at disse meninger og følelser er typiske, kan dette med tilstrækkelig træning være muligt i det mindste teoretisk, da det teknisk set vil være en størrelsesorden sværere at implementere.
Det, der virkelig ville være umuligt for AI nogensinde at opnå, er at opfange nuancerne og de skjulte betydninger i tonefaldet, idet der tages højde for forskellige kulturelle aspekter.
"AI-systemer er i stigende grad gode til at lære utroligt svære opgaver, forudsat at der er nok data, og at dataene kan repræsenteres på en måde, der er nem at indføje i AI-systemets læreprocesser," hævdede Hansen. "Menneskelig samtale er ikke sådan en opgave."
Carter mener dog, at det er den forkerte tilgang at søge efter meningsfulde samtaler med kunstig intelligens.
"Det er [en] maskine, der lærer at udføre specifikke opgaver, så en bedre tilgang kan være at bruge den magt til at få tid tilbage til at bruge på de ting, der gør os unikke som mennesker," rådede Carter.
