Det er ualmindeligt at få et enkelt fotografi til at fange en scene nøjagtigt efter hensigten. Der er nogle undtagelser, såsom portrætbilleder taget inde i et studie, hvor belysning, baggrunde, kamerapositionering og endda positurer er under stor kontrol. Heldigvis er der masser af billedredigeringsprogrammer og mobilapps spækket med værktøjer til at hjælpe dig med at forbedre dine billeder.
Dette er de bedste billedredigeringsfærdigheder/-teknikker at lære:
- Cropping and Rule of Thirds
- Roterende
- Anvendelse af justeringslag og masker
- Korrigering af farve og mætning
- Slibning
De bedste resultater kommer fra desktop-/laptop-software (f.eks. Adobe Photoshop CS/Elements og alternativer til Photoshop), selvom nogle mobilapps til Android/iOS også er ret egnede. Før du begynder, skal du sørge for at arbejde på kopier af billeder og ikke originalerne. Du ønsker ikke ved et uheld og/eller permanent at overskrive/miste de originale data!
Cropping and Rule of Thirds
Medmindre du specifikt planlægger og tager perfekte billeder hver eneste gang, er der en god chance for, at mange af dine billeder kan forbedres med en vis beskæring. Selvom det betragtes som en grundlæggende billedmanipulationsfærdighed, er brugen af beskæringsværktøjet en af de mest effektive måder at rette seernes opmærksomhed på, hvor du vil have den hen.
Beskæring af et billede involverer fjernelse af uønskede (typisk ydre) dele af et billede. Det er hurtigt og nemt at gøre, og resultaterne kan forvandle fantastiske billeder til professionelle billeder. Overvej:
- Beskær for at forbedre komposition/fokus: Hvis dit motiv føles lille og/eller tabt i billedet, skal du beskære, så det fylder rammen – mere motiv, mindre baggrund. Eller du vil måske "zoome ind" på en bestemt del af emnet. Uanset hvad vil perspektivskiftet bidrage til at understrege og skabe et tydeligere interessepunkt for seerne.
- Beskær for at fjerne detaljer: Distraherende elementer kan være egensindige skygger, stykker affald, ikke-relaterede objekter/fremmede, overdreven baggrunde, ubrugt/tomt/uinteressant rum eller andet, der trænger ind på eller bidrager ikke til fotografiets ånd. Beskæring er en nem løsning, især hvis sådanne distraktioner er mod kanterne af billedet.
- Beskær for at ændre retning/indramning: Når vi tager billeder i øjeblikket, kan vi glemme at holde kameraet på en måde, der komplementerer motivet (dvs. lodret for høje scener/ objekter, vandret til brede scener/objekter). Du kan anvende en vandret beskæring på et lodret billede eller en lodret beskæring på et vandret billede for at skifte perspektiv og skabe et stærkere stykke.
- Beskær for at ændre billedformat: Kameraer kan optage i forskellige billedformater, som tilbyder forskellige kvaliteter med hensyn til, hvad en person ser i billedet (f.eks. et 4:3-format billedet er forskelligt fra ét sæt til 5:4 eller 1:1). Beskæring for billedformat kan også være afgørende, når man ønsker at udskrive fotos i en bestemt størrelse for at passe til en ramme.
Et af de mest almindelige udtryk i fotografering er Rule of Thirds, som vedrører komposition. Tænk på Rule of Thirds som at overlejre et 3x3-gitter (dvs. tic-tac-toe-linjer) oven på et billede – mange digitale kameraer og softwareredigeringsprogrammer har dette som en standardfunktion. Undersøgelser har vist, at når vi ser på et billede, vil vores øjne naturligt trække mod gitterets skæringspunkter. Men mange af os tager norm alt billeder med motiver i billedets dødpunkt.
Ved at aktivere Rule of Thirds-overlejringen kan du justere en beskæring, så emner/elementer med vilje placeres langs linjer og/eller ved skæringspunkter.
I landskabsfotografering vil du måske gerne beskære et billede, så horisonten eller forgrunden er sat langs en af de vandrette linjer. Til portrætter vil du måske placere hovedet eller øjet ved et skæringspunkt.
Roterende
Rotation af billeder er en anden grundlæggende, nem, men kritisk færdighed at anvende, når du redigerer billeder. Tænk på, når du ser billedrammer eller svævende hylder hænge skævt på en væg. Eller et bord med ujævne fødder, der bare bevæger sig en smule, når nogen læner sig op ad det. Ret distraherende, ikke? Det er svært for mange ikke at fiksere sådanne problemer, når de først er blevet opmærksomme på dem.
Det samme koncept relaterer sig også til fotografering – optagelser er muligvis ikke altid tilpasset efter hensigten, selv når du bruger et stativ. At rotere et billede lige nok kan indstille det korrekte perspektiv og slippe af med subliminale distraktioner. Bare glem ikke at beskære endnu en gang (til indramning) efter rotation. Overvej:
- Landskaber: Roter billeder, så horisonten er vandret fra ende til anden (mange billedredigeringsprogrammer kan overlejre et gitter af linjer for at hjælpe med nøjagtigheden). Dette giver et renere, symmetrisk og mere professionelt udseende. Sørg for, at du ikke forveksler landskabselementer (f.eks. skrånende bakker eller dale, bjergkæder) med horisonten (hvor himlen møder jorden eller havet).
- Portrætter: Tilfælde, hvor nogen læner sig op ad en lodret overflade (f.eks. væg, døråbning, bygning, træ, pæl osv.), drej billedet, så objektet er lodret. En undtagelse ville være, hvis objektet ikke er lodret i det virkelige liv – referer blot til noget andet i billedet for lodret justering.
Tilføjelse af gitterlinjer (f.eks. click Vis i Photoshops menulinje og derefter select Grid) kan i høj grad hjælpe med præcis justering.
Men ved, at billeder ikke altid skal roteres, så elementerne er perfekt justeret lodret eller vandret. Nogle gange vil du måske rotere billeder (og derefter beskære) for at give dem en kreativ, uventet hældning!
Anvendelse af justeringslag og masker
Hvis du vil finjustere niveauer (tonale værdier), lysstyrke/kontrast, nuance/mætning og mere på en ikke-destruktiv måde (dvs. at foretage ændringer uden permanent at påvirke det originale billede), skal du anvende justeringslag(s) er vejen at gå. Tænk på justeringslag som overheadprojektortransparenter; du kan skrive/farve på dem så meget du vil for at ændre det, du ser, men hvad der er nedenunder forbliver urørt. Sådan opretter du et justeringslag ved hjælp af Photoshop CS/Elements:
- Tryk på ' D' for at nulstille forgrunds-/baggrundsfarver.
- Klik Layer på menulinjen.
- Vælg New Adjustment Layer.
- Vælg den ønskede lagtype.
- Klik OK (eller tryk på Enter-tasten).
Når du vælger et justeringslag, tilbyder Adjustments Panel (vises typisk under Layers Panel) de relevante kontroller. Ændringer afspejles med det samme. Hvis du vil se et før/efter, skal du blot skifte det justeringslags synlighed (øjeikon). Du kan have flere justeringslag på samme tid, enten for at sammenligne (f.eks. se om du foretrækker sort og hvid vs. sepia toner) og/eller kombinere effekter.
Hvert justeringslag kommer med sin egen lagmaske (repræsenteret af den hvide boks ved siden af justeringslagets navn). Lagmasken styrer synligheden af udvalgte dele af det justeringslag – hvide områder er synlige, sort er skjult.
Lad os sige, at du har et billede, du vil lave sort/hvidt, bortset fra alt, der er grønt. Du skal vælge Hue/Saturation, når du opretter et justeringslag, flytte Saturation-skyderen helt til venstre (-100), og derefter brug Brush Tool til at børste over de grønne områder (du kan skjule/vise justeringslaget for at kigge på de farver, du leder efter). Overbørstet nogle pixels? Brug bare viskelæderværktøjet til at "slette" de sorte børstemærker. Lagmaskens hvide felt vil afspejle dine redigeringer og vise, hvad der er synligt og ikke.
Hvis du er færdig med eller ikke kan lide et justeringslag, skal du bare slette det! Det originale billede forbliver uskadt.
Korrigering af farve og mætning
Moderne digitale kameraer er ganske dygtige, men nogle gange (f.eks. på grund af lys-/miljøforhold, den måde, sensoren behandler data på, osv.) kan farverne på fotos være en smule afvigende. En hurtig måde at fortælle det på er ved at se på:
- Folks ansigter og/eller hud
- Noget på billedet, du ved, skal være lysende hvidt (f.eks. skjorte, skyer)
Lysets temperatur (f.eks. køligere fra den klare blå himmel, varmere under solopgang/solnedgang, trist hvidt under lysstofrør osv.) under optagelse kan påvirke hudtoner og hvide elementer med et farveskær. Heldigvis kan små justeringer – især med de førnævnte justeringslag – rette farverne.
Mange billedredigeringsprogrammer (og nogle apps) tilbyder en Auto Color Correction-funktion, som generelt fungerer godt (men ikke altid perfekt). Ellers kan farverne manipuleres manuelt ved at justere:
- Niveauer (RGB-kanaler og histogram med mulighed for automatisk korrektion)
- Hue/saturation (RGBCMY-kanaler)
- Fotofiltre (f.eks. opvarmning, afkøling osv.), for at nævne nogle få.
Ovennævnte er tilgængelige som Photoshop CS/Elements-justeringslag, som giver større kontrol over fjernelse af farveskær og forbedring af mætning.
For at bevare balancen og fotorealismen skal du passe på ikke at over- eller undermætte et billede – eller i det mindste de farver, der skal forblive mere naturlige. Du kan dog foretage justeringer af udvalgte områder af et billede (som med de førnævnte lagmasker) for at mætte specifikke farver for en smule kreativ dramatisering. Bare glem ikke at justere lysstyrke, kontrast, højlys og skygger, da de kan hjælpe med dybden og adskillelsen af farver for virkelig at få billeder til at springe ud!
Slibning
Skærpning bør altid være det allersidste trin i fotoredigeringsprocessen. Effekten er præcis, som den lyder – skarphed forfiner kanter og små detaljer, hvilket hjælper med at forbedre den generelle kontrast og få billedet til at fremstå mere tydeligt. Effekten er yderligere udt alt, hvis billedet har bløde og/eller slørede områder.
Mange billedredigeringsprogrammer og apps tilbyder en automatisk skarphedsfunktion og/eller skydere, som giver brugerne mulighed for at justere mængden af skarphed, der anvendes på hele billedet. Der er også skærpeværktøjer (svarende til at bruge pensler), som lader dig manuelt skærpe kun udvalgte områder i et billede.
Men for endnu større præcision og kontrol kan du bruge Unsharp Mask (på trods af hvordan det lyder, bliver det skarpere) i Photoshop CS/Elements:
- Klik Enhance på menulinjen.
- Vælg Usharp Mask. Et panel vises, der viser en zoomet del af billedet (som du kan flytte rundt for at finde detaljer at fokusere på) og tre skydere til at justere skarphed.
- Indstil Radius-skyderen (dette styrer bredden af skærpelinjerne, højere betyder mere effekt) til 0,7 pixels (et sted mellem 0,4 og 1,0 er et godt sted at starte).
- Indstil Tærskelskyderen (dette styrer, hvordan kanter bestemmes ved at diktere, hvor forskellige to pixels skal være for at skærpe kan anvendes, lavere betyder, at flere områder/detaljer skærpes) til 7 niveauer (et sted mellem 1 og 16 er et godt sted at starte).
- Indstil Beløbsskyderen (dette styrer kontrasten tilføjet til kanter, højere værdier betyder mere skarphed) til 100 procent (et sted mellem 50 og 400 er et godt sted at starte).
- Skub skyderne lidt, mens du observerer hele billedet for at finde den rigtige mængde skarphed (dvs. passer til præferencer uden at overdrive det).
Husk at se billeder i 100 % størrelse på skærmen, så skarphedseffekter er nemmere at evaluere (pixelerne er repræsenteret mest nøjagtigt). Studieområder med flere og/eller finere detaljer vil hjælpe.
Husk på, at mere ikke altid er bedre – for meget skarphed vil tilføje uønsket støj, glorier og/eller overdrevne/unaturlige linjer. Nøjagtig slibning er en kunst, så øv dig ofte!
