Den voksende popularitet af Network Attached Storage (NAS) for hjemmebrugere afspejler, hvordan teknologien dækker to behov: NAS kan fungere som en privat cloud-server og samtidig beskytte dine oplysninger. Denne Network Attached Storage-oversigt forklarer, hvordan NAS begyndte, og hvordan den fungerer i dag.
Du kan bruge NAS-lagerenheder med Linux-, Windows- og Mac-computere.
Hvordan lagerplads udviklede sig
I de tidlige år af computerrevolutionen blev diskettedrev meget brugt til at dele datafiler. I dag overstiger den gennemsnitlige persons lagerbehov dog langt floppy-kapaciteten. Virksomheder vedligeholder nu et stadigt større antal elektroniske dokumenter og præsentationssæt, herunder videoklip. Hjemmecomputerbrugere kræver, med fremkomsten af MP3-musikfiler og JPEG-billeder, også langt større og mere bekvem opbevaring.
Centrale filservere bruger grundlæggende klient/server-netværksteknologier til at løse nogle af disse datalagringsproblemer. I sin enkleste form består en filserver af pc- eller arbejdsstationshardware, der kører et netværksoperativsystem, der understøtter kontrolleret fildeling. Harddiske installeret på serveren giver gigabyte plads pr. disk, og bånddrev, der er tilsluttet disse servere, kan udvide denne kapacitet yderligere.
Filservere kan prale af en lang erfaring med succes, men mange hjem, arbejdsgrupper og små virksomheder kan ikke retfærdiggøre at dedikere en fuldt almen computer til relativt simple datalagringsopgaver. Det er her NAS kommer i spil.
For mindre krævende lagerbehov er eksterne harddiske også en mulighed.
Hvad er NAS?
NAS udfordrer den konventionelle filserver-tilgang ved at skabe systemer, der er designet specielt til datalagring. I stedet for at starte med en almindelig computer og konfigurere eller fjerne funktioner fra denne base, begynder NAS-design med de bare-bones-komponenter, der er nødvendige for at understøtte filoverførsler og tilføje funktioner fra bunden og op.
Som andre filservere følger NAS et klient/server-design. En enkelt hardwareenhed, ofte kaldet NAS-boksen eller NAS-hovedet, fungerer som grænsefladen mellem NAS'en og netværksklienterne. Disse NAS-enheder kræver ingen skærm, tastatur eller mus. De kører generelt et indlejret operativsystem i stedet for et fuldt udstyret netværksoperativsystem. Et eller flere diskdrev (og muligvis bånddrev) kan tilsluttes mange NAS-systemer for at øge den samlede kapacitet. Klienter forbinder dog altid til NAS-hovedet i stedet for til de individuelle lagerenheder.
Kunder får generelt adgang til NAS'en via en Ethernet-forbindelse. NAS'en vises på netværket som en enkelt "node", som er hovedenhedens IP-adresse.
NAS'en kan gemme alle data, der vises i form af filer, såsom e-mail-indbakker, webindhold, fjernsystemsikkerhedskopier og mere. Overordnet set bruger NAS parallelle dem fra traditionelle filservere.
NAS-systemer stræber efter pålidelig drift og nem administration. De inkluderer ofte indbyggede funktioner såsom diskpladskvoter, sikker godkendelse eller automatisk afsendelse af e-mail-advarsler, hvis der opdages en fejl.
NAS-protokoller
Kommunikation med NAS-hovedet foregår over TCP/IP. Mere specifikt bruger klienter en hvilken som helst af flere protokoller på højere niveau (applikation eller lag syv protokoller i OSI-modellen) bygget oven på TCP/IP.
De to applikationsprotokoller, der oftest er forbundet med NAS, er Sun Network File System (NFS) og Common Internet File System (CIFS). Både NFS og CIFS fungerer på klient/server-måde. Begge er mange år før den moderne NAS; det oprindelige arbejde med disse protokoller fandt sted i 1980'erne.
NFS blev oprindeligt udviklet til deling af filer mellem UNIX-systemer på tværs af et LAN. Support til NFS blev snart udvidet til at omfatte ikke-UNIX-systemer; dog er de fleste NFS-klienter i dag computere, der kører en del af UNIX-operativsystemet.
CIFS var tidligere kendt som Server Message Block (SMB). SMB blev udviklet af IBM og Microsoft til at understøtte fildeling i DOS. Da protokollen blev meget brugt i Windows, blev navnet ændret til CIFS. Den samme protokol optræder i dag i UNIX-systemer som en del af Samba-pakken.
Mange NAS-systemer understøtter også Hypertext Transfer Protocol (HTTP). Klienter kan ofte downloade filer i deres webbrowser fra en NAS, der understøtter HTTP. NAS-systemer anvender også almindeligvis HTTP som en adgangsprotokol til webbaserede administrative brugergrænseflader.
