Sådan bruger du OPSLAG-funktionen i Excel

2024 Forfatter: Abigail Brown | [email protected]. Sidst ændret: 2023-12-17 06:43

Hvad du skal vide

Opslagsfunktionen i Excel bruges til at slå oplysninger op i en række eller kolonne.
Der er to måder at bruge en LOOKUP-formel på, afhængigt af dine behov: som en vektor og en matrix.
Vektortypen søger kun i én række eller kolonne, mens en matrix søger i flere rækker og kolonner.

Denne artikel forklarer, hvordan du bruger OPSLAG-funktionen i enhver version af Excel, inklusive Excel 2019 og Microsoft 365.

Hvad er OPSLAG-funktionen?

Opslagsfunktionen i Excel bruges til at slå oplysninger op i en række eller kolonne. Den lokaliserer en værdi fra den samme position i rækken eller kolonnen som startværdien, så den er virkelig nyttig, når du har at gøre med strukturerede tabeller, hvor alle rækker og kolonner indeholder lignende data.

Der er to måder at skrive en OPSLAG-formel i Excel afhængigt af dine behov. Den ene form kaldes vektor, og den anden er array.

Opslagsfunktionen kan bruges i alle versioner af Excel.

LOOKUP Funktion Syntaks og argumenter

Der er to måder at bruge OPSLAG-funktionen på:

Vector

Vektorformen søger kun gennem én række eller én kolonne. Det område kaldes vektoren. Den værdi, der returneres, er den, der er i samme position som det andet valgte datasæt.

=OPSLAG(opslagsværdi, opslagsvektor, [resultatvektor])

lookup_value er den værdi, funktionen skal lede efter i vektoren. Det kan være et tal, tekst, logisk værdi, navn eller reference. Dette argument er påkrævet.
lookup_vector er området. Det kan være en enkelt række eller en enkelt kolonne. Værdierne i vektoren skal være i stigende rækkefølge (f.eks. 1, 2, 3 eller A, B, C). Dette argument er påkrævet.
result_vector er et valgfrit område. Hvis den bruges, skal den have nøjagtig samme størrelse som lookup_vector.

Her er nogle flere regler, du skal huske, når du bruger vektorformen for OPSÅG-funktionen:

Hvis lookup_value er mindre end den mindste værdi i lookup_vector, producerer Excel fejlen N/A.
Hvis lookup_value ikke kan findes, matcher LOOKUP-funktionen den største værdi i lookup_vector, der er mindre end eller lig med lookup_value.

Array

Matrixformen kan søge efter en værdi i flere rækker og kolonner. Den lokaliserer først den angivne værdi i den første række eller kolonne i markeringen og returnerer derefter værdien af den samme position i den sidste række eller kolonne.

=OPSLAG(lookup_value, array)

lookup_value er den værdi, som funktionen skal lede efter i arrayet. Det kan være et tal, tekst, logisk værdi, navn eller reference. Værdierne skal være i stigende rækkefølge (f.eks. 1, 2, 3 eller A, B, C). Dette argument er påkrævet.
array er intervallet af celler, der indeholder den værdi, du sammenligner med lookup_value. Dette argument er påkrævet.

Husk også disse regler:

Hvis lookup_value ikke kan findes, bruges den største værdi i matrixen, der er mindre end eller lig med lookup_value.
Hvis lookup_value er mindre end den største værdi i den første række eller kolonne, returneres fejlen N/A.
Hvis array indeholder flere kolonner end rækker, søger OPSÅG-funktionen efter opslag_værdi i den første række.
Hvis matrix indeholder flere rækker end kolonne, søger OPSÅG-funktionen efter opslagsværdi i den første kolonne.

OPSLAG-funktionseksempler

Følgende er flere eksempler på, hvordan du bruger LOOKUP i dine formler:

Brug opslagsvektor til at søge i tabel

=OPSLAG(1003, A2:A5, C2:C5)

Her er et eksempel på, hvordan man bruger OPSLAG-funktionen, når vi skal tjekke prisen i en tabel, der er organiseret efter varenummer. Da vi ved, at varenumrene er angivet i A2:A5, og priserne er i C2:C5, kan vi søge efter varenummer 1003 ved hjælp af disse parametre.

Use Lookup Array to Search Table

=OPSLAG(1003, A2:C5)

Den anden måde at bruge LOOKUP-funktionen på det samme datasæt som eksemplet ovenfor, er med et array. I stedet for at vælge to enkelte kolonner, vælger vi hele tabellen. Men da vi har brug for prisen i dette eksempel, stopper vi valget i kolonne C, da funktionen vil fange den værdi, der findes i samme position i den sidste kolonne.

Find det nærmeste nummer i tabellen

=OPSLAG(A2, D2:D6, F2:F6)

Denne OPSLAG-formel krydshenviser scoren i kolonne A med karaktersystemet i kolonne D. OPSLAG-funktionen ser, hvor karakteren falder på karaktersystemet, og derefter slår den karakteren op i F2:F6 for at ved, hvad man skal skrive ved siden af partituret. Da nogle af disse værdier ikke findes i tabellen til højre, bruger LOOKUP den næstlaveste værdi.

Denne særlige formel kunne også skrives i matrixform som denne:

=OPSLAG(A2, D2:F6)

Resultaterne er de samme, da kolonne D er starten på udvælgelsen, og slutningen, som holder karakteren, er kolonne F.

Dollartegn kan bruges i formler, så når du trækker dem ned i en kolonne for at anvende funktionen på andre celler, bliver referencerne ikke også trukket. Du kan læse mere om blandede cellereferencer her.

Find sidste nummer på listen

=OPSLAG(9,999999999999999E+307, A:A)

OPSLAG-formlen finder det sidste tal i kolonne A. Da 9.99999999999999E+307 er det største tal, du kan have i et Excel-regneark, vil formlen vise det sidste tal på listen, selvom der er tomme celler inkluderet i sortimentet.

Find sidste tekstværdi på listen

=OPSLAG(REPT("z", 255), A:A)

Eksemplet lokaliserer den sidste tekstværdi fra kolonne A. REPT-funktionen bruges her til at gentage z til det maksimale antal, som enhver tekstværdi kan være, som er 255. I lighed med nummereksemplet identificerer dette blot den sidste celle, der indeholder tekst.

Brug tabeldata til at finde overskriftsværdier

=OPSLAG(2, 1/(B3:G3 ""), B$2:G$2)

Dette sidste eksempel på Excel LOOKUP-funktionen involverer nogle ting, der ikke er beskrevet i denne artikel, men det er alligevel værd at se, så du kan se, hvor nyttig denne funktion kan være. Den generelle idé her er, at vi bestemmer den sidste post i hver række og derefter slår datoen op i række 2 for at vide, hvornår vi sidst har bet alt disse regninger.

Andre funktioner som LOOKUP

LOOKUP er en ret grundlæggende opslags-/referencefunktion. Der findes andre, som er gode til mere avanceret brug.

VLOOKUP og HLOOKUP giver dig mulighed for at udføre lodrette eller vandrette opslag og kan angive, om du vil lave et nøjagtigt eller omtrentligt match. LOOKUP returnerer automatisk den nærmeste værdi, hvis der ikke findes et nøjagtigt match.

XLOOKUP er en lignende, mere avanceret opslagsfunktion.