En bilkodelæser er et af de enkleste bildiagnoseværktøjer, du finder. De er designet til at kommunikere med en bils computer og rapportere fejlkoder, der kan udløse kontrollamper og andre problemer.
Hvordan fungerer en bilkodelæser?
OBD-I og OBD-II kodelæsersystemer fungerer i det væsentlige på samme måde, idet de overvåger en række sensorindgange og -udgange. Hvis systemet fastslår, at noget er uden for specifikationerne, indstiller det en "fejlkode", der kan bruges i diagnostiske procedurer. Hver kode svarer til en specifik fejl. Der er også forskellige typer koder (dvs.e. hård, blød), der repræsenterer både igangværende og intermitterende problemer.
OBD-II bilkodelæsere er typisk billige, men nogle reservedelsbutikker og butikker læser koder gratis.
Når der er indstillet en fejlkode, lyser en speciel indikator på instrumentbrættet. Dette er fejlindikatorlampen (MIL), som også omtales som en kontrollampe for motoren. Det betyder i det væsentlige, at du kan tilslutte en bilkodelæser for at se, hvad problemet er. Nogle koder udløser selvfølgelig ikke kontrolmotorlyset.
Hvert OBD-system har en eller anden type stik, der kan bruges til at hente koder. I OBD-I-systemer er det nogle gange muligt at bruge dette stik til at kontrollere koder uden en bilkodelæser. For eksempel er det muligt at bygge bro over GM's ALDL-stik og derefter undersøge det blinkende kontrolmotorlys for at bestemme, hvilke koder der er blevet indstillet. På lignende måde kan koder læses fra OBD-I Chrysler-køretøjer ved at dreje tændingsnøglen til og fra i et bestemt mønster.
I andre OBD-I-systemer og alle OBD-II-systemer læses fejlkoder ved at tilslutte en bilkodelæser til OBD-stikket. Dette gør det muligt for kodelæseren at kommunikere med bilens computer, trække koderne og nogle gange udføre et par andre grundlæggende funktioner.
Sådan bruger du en bilkodelæser
For at bruge en bilkodelæser skal den være tilsluttet et OBD-system. Hvert OBD-I system har sit eget stik, som kan placeres en række forskellige steder. Disse stik findes ofte under motorhjelmen i nærheden af sikringsboksen, men de kan også findes under instrumentbrættet.
I køretøjer, der blev bygget efter 1996, er OBD-II-stikket typisk placeret under instrumentbrættet nær ratstammen. I sjældnere tilfælde kan den være placeret bag et panel i instrumentbrættet eller endda bag askebægeret eller et andet rum.
Her er de grundlæggende trin til brug af en bilkodelæser:
- Find OBD-porten.
- Indsæt kodelæserens OBD-stik i OBD-porten.
- Tænd kodelæseren, hvis din enhed ikke tænder automatisk.
- Drej køretøjets tændingskontakt til tilbehørsposition.
- Følg på skærmen på kodelæseren.
Den specifikke procedure kan variere fra den ene kodelæser til den næste. Mange af disse enheder er meget enkle, designet til at tænde, så snart de modtager strøm fra OBD-porten. Andre har specifikke procedurer, du skal følge, og i så fald er det vigtigt at henvise til instruktionsmanualen.
Hvad kan en bilkodelæser gøre?
Efter OBD-stikket er blevet lokaliseret og tilsluttet, vil bilkodelæseren forbinde med bilens computer. Simple kodelæsere er i stand til at trække strøm gennem en OBD-II-forbindelse, hvilket betyder, at tilslutning af læseren også kan tænde den.
På det tidspunkt vil du typisk være i stand til at:
- Læs og ryd koder.
- Se grundlæggende parameter-id'er.
- Tjek og nulstil evt. parathedsmonitorer.
De specifikke muligheder varierer fra den ene bilkodelæser til den næste, men som minimum bør du være i stand til at læse og rydde koder. Det er selvfølgelig en god idé at undgå at rydde koderne, før du har skrevet dem ned, hvorefter du kan slå dem op på et fejlkodeskema.
Brug af en kodelæser til at rydde fejlkoder nulstiller også parathedsmonitorer. De fleste emissions- og smogtestfaciliteter ser på parathedsmonitorerne og passerer ikke din bil, hvis de er blevet nulstillet. Hvis du rydder dine koder efter at have afsluttet en reparation, er det vigtigt at tage dit køretøj med på en prøvetur med en blanding af by- og motorvejskørsel, så parathedsovervågningerne har en chance for at køre.
Begrænsninger for bilkodelæser
Selv om bilkodelæsere er gode til at give dig et startpunkt for din diagnostiske procedure, kan en enkelt fejlkode have en række forskellige årsager. Det er derfor, kodelæsere er mindre nyttige end scanningsværktøjer.
Når en professionel diagnosetekniker bruger en kodelæser, har de ofte tidligere erfaring med den type kode, hvilket giver dem en idé om, hvilke komponenter de skal teste. Mange fagfolk har også meget dyrere og komplicerede scanningsværktøjer, som kommer med enorme vidensbaser og diagnostiske instruktioner.
Hvis du ikke har adgang til et sådant værktøj, kan du gennemgå grundlæggende fejlkode og fejlfindingsoplysninger online. Hvis din bil f.eks. har en iltsensor-fejlkode, vil du gerne søge efter iltsensortestprocedurer for dit køretøjs mærke og model.
ELM327 vs. bilkodelæsere
ELM327 scanningsværktøjer repræsenterer et overkommeligt alternativ til grundlæggende bilkodelæsere. Disse enheder bruger ELM327-teknologi til at forbinde med dit køretøjs OBD-II-system, men de har ikke indbygget software eller skærm.
I stedet er ELM327-scanningsværktøjer designet til at give en grænseflade mellem en tablet, smartphone eller bærbar computer og din bils computer. Nogle mobilapps giver dig mulighed for at bruge et ELM327-scanningsværktøj og din telefon som en bare-bones kodelæser, og mere avanceret software giver dig ofte en mere kraftfuld grænseflade og diagnostiske oplysninger.
