Biometri udnytter menneskelige egenskaber, der er unikke fra den ene person til den næste, så vores eget jeg bliver midlet til identifikation/autentificering i stedet for at skulle indtaste en stærk adgangskode eller en lang pinkode.
Kunstig intelligens konvergerer med biometri for at hjælpe med at give mere sikkerhed i computere og smartphones.
Bundlinje
Biometri er defineret som undersøgelse og anvendelse af videnskabelige og/eller teknologiske metoder designet til at måle, analysere og/eller registrere et menneskes unikke fysiologiske eller adfærdsmæssige egenskaber. Faktisk bruger mange af os allerede nu biometri i form af vores fingeraftryk og vores ansigter.
Hvordan biometri bruges i dagligdagen
Selvom biometri er blevet brugt af forskellige industrier i årtier, har moderne teknologi hjulpet det med at få mere offentlig bevidsthed. For eksempel har mange af de nyeste smartphones fingeraftryksscannere og/eller ansigtsgenkendelse for at låse enheder op.
Sammenlignet med såkaldte token-baserede (f.eks. nøgler, ID-kort, kørekort) og videnbaserede (f.eks. PIN-koder, adgangskoder) metoder til adgangskontrol, er biometriske træk langt sværere at hacke, stjæle eller falsk. Dette er en af grundene til, at biometri ofte foretrækkes til sikker adgang på højt niveau (f.eks. regerings-/militære bygninger), adgang til følsomme data/oplysninger og forebyggelse af svindel eller tyveri.
Karakteristika, der bruges til biometrisk identifikation/godkendelse, er overvejende permanente, hvilket giver en bekvemmelighed - du kan ikke bare glemme eller ved et uheld efterlade dem et sted derhjemme. Indsamling, opbevaring og håndtering af biometriske data (især med hensyn til forbrugerteknologi) giver dog ofte anledning til bekymringer om privatlivets fred, sikkerhed og identitetsbeskyttelse.
Biometriske screeningkarakteristika
Der er en række biometriske karakteristika i brug i dag, hver med forskellige metoder til indsamling, måling, evaluering og anvendelse. Fysiologiske karakteristika, der anvendes i biometri, vedrører kroppens form og/eller sammensætning. Nogle eksempler er (men ikke begrænset til):
- DNA
- Fingeraftryk/håndfladeaftryk
- Iris/retina
- Face
- Venegeometri
- Duft/lugt
Adfærdskarakteristika, der bruges i biometri - nogle gange omt alt som adfærdsometri - relaterer sig til unikke mønstre, der udvises gennem handling. Nogle eksempler er (men ikke begrænset til):
- Voice
- Gait
- Signatur
- Tastetryk
- Heartbeat
Karakteristika er valgt på grund af specifikke faktorer, der gør dem egnede til biometriske målinger og identifikation/godkendelse. De syv faktorer er:
- Universal – Hver enkelt skal have det.
- Unique – Der bør være nok forskelle til at skelne separate individer fra hinanden.
- Permanens – Modstanden mod forandring over tid (dvs. hvordan den modstår aldring).
- Samlerbarhed – Nemheden ved at erhverve og måle.
- Ydeevne – Matchningens hastighed og nøjagtighed.
- Omgåelse – Hvor nemt kan det forfalskes eller efterlignes.
- Acceptabilitet – Folks åbenhed over for den særlige biometriske teknologi/proces (dvs. nemmere og mindre invasive teknikker, såsom fingeraftryksscannere i smartphones, har en tendens til at være mere almindeligt accepteret).
Disse faktorer er også med til at afgøre, om én biometrisk løsning kan være bedre at anvende i en situation end en anden. Men omkostninger og den overordnede indsamlingsproces tages også i betragtning. For eksempel er fingeraftryks- og ansigtsscannere små, billige, hurtige og nemme at implementere på mobile enheder. Det er derfor, smartphones har dem i stedet for hardware til at analysere kropslugt eller venegeometri!
Sådan fungerer biometri i hele samfundet
Biometrisk identifikation/godkendelse starter med indsamlingsprocessen. Dette kræver sensorer designet til at fange specifikke biometriske data. Mange iPhone-ejere kender måske til at konfigurere Touch ID, hvor de skal placere fingrene på Touch ID-sensoren igen og igen og igen.
Nøjagtigheden og pålideligheden af udstyr/teknologi, der bruges til indsamling, hjælper med at opretholde højere ydeevne og lavere fejlfrekvenser i efterfølgende trin (dvs. matchning). Grundlæggende hjælper ny teknologi/opdagelse med at forbedre processen med bedre hardware.
Nogle typer biometriske sensorer og/eller indsamlingsprocesser er mere almindelige og udbredte end andre i hverdagen (selvom de ikke er relateret til identifikation/godkendelse). Overvej:
- Retsmedicin: Retshåndhævende myndigheder indsamler regelmæssigt fingeraftryk, DNA-prøver (hår, blod, spyt osv.), videoovervågning (ansigts-/ganggenkendelse), håndskrift/signaturer, og lydoptagelser (højttalergenkendelse) for at hjælpe med at etablere gerningssteder og identificere personer. Processen er ofte portrætteret (dvs. dramatiseret med varierende grader af faktisk realisme) i film og tv-shows. Du kan endda købe krimin alteknisk legetøj til håbefulde detektiver.
- Computersikkerhed: Fingeraftryksscannere er en voksende type sikkerhedsfunktion, der skal inkorporeres i mobile enheder - disse scannere har været tilgængelige (både integreret og som en separat enhed) til desktop /bærbare computere i årevis. Ansigtsgenkendelse, der findes i smartphones såsom Apple iPhone X med Face ID eller enhver Android, der bruger Google Smart Lock, udfører sikkerhedshandlinger (typisk oplåsning) enten i stedet for eller som supplement til fingeraftryksscannere.
- Medicin: Mange årlige wellness-tjek inkluderer digital retinal billeddannelse som en (valgfri) forbedring af omfattende øjenundersøgelser. Fotografier af det indre af øjet hjælper læger med at screene for øjensygdomme/-tilstande. Der er også genetisk testning, der bruges af læger til at hjælpe enkeltpersoner med at bestemme risici og udsigter til at udvikle en arvelig sygdom/tilstand. Faderskabstest er også almindeligt (ofte et tilbagevendende tema i nogle talkshows om dagen).
- Hjemmeunderholdning/Automation: Talegenkendelse (forskellig fra højttalergenkendelse, som bruges af retsmedicinere til at identificere personer gennem stemmemønstre) har været tilgængelig i et stykke tid. Det bruges mest til ordgenkendelse, såsom tale-til-tekst, sprogoversættelse og enhedskontrol. Hvis du har haft en samtale med Apples Siri, Amazons Alexa, Androids Google Now og/eller Microsofts Cortana, så har du oplevet underholdningen ved talegenkendelse. Mange smarte hjemmeenheder kan også automatiseres gennem stemmeaktivering.
- Køb/kontrakter: Hvis du nogensinde har bet alt med et kreditkort og/eller indgået en aftale (f.eks. ID-kort, bankchecks, sygesikring/forsikring, titler/skøder), testamenter, leje osv.) med en person/enhed, har du sandsynligvis været nødt til at underskrive dit navn. Sådanne signaturer kan undersøges for at hjælpe med at etablere identitet og/eller forfalskning – uddannede fagfolk er i stand til at skelne naturlige variationer i ens håndskrift kontra forskelle, der indikerer en helt anden forfatter.
Når en biometrisk prøve er blevet fanget en sensor (eller sensorer), gennemgår informationen analyse af computeralgoritmer. Algoritmerne er programmeret til at identificere og udtrække visse aspekter og/eller mønstre af karakteristika (f.eks. kamme og dale af fingeraftryk, netværk af blodkar i nethinder, komplekse markeringer af iris, tonehøjde og stil/kadence af stemmer osv.), typisk konvertere dataene til et digit alt format/skabelon.
Det digitale format gør informationen nemmere at analysere/sammenligne med andre. God sikkerhedspraksis ville involvere kryptering og sikker opbevaring af alle digitale data/skabeloner.
Dernæst går den behandlede information videre til en matchende algoritme, som sammenligner inputtet med én (dvs. autentificering) eller flere (dvs. identifikation) poster gemt i et systems database. Matching involverer en scoringsproces, der beregner grader af lighed, fejl (f.eks. ufuldkommenheder fra indsamlingsprocessen), naturlige varianser (dvs. nogle menneskelige egenskaber kan opleve subtile ændringer over tid) og mere. Hvis en score passerer minimumskarakteren for matchning, lykkes systemet med at identificere/autentificere individet.
Biometrisk identifikation vs. autentificering (verifikation)
Når det kommer til biometri, forveksles udtrykkene 'identifikation' og 'autentificering' ofte med hinanden. Men hver enkelt stiller virkelig et lidt anderledes, men alligevel distinkt spørgsmål.
Biometrisk identifikation ønsker at vide, hvem du er - en-til-mange-matchningsprocessen sammenligner biometriske datainput med alle andre poster i en database. For eksempel vil et ukendt fingeraftryk fundet på et gerningssted blive behandlet for at identificere, hvem det tilhører.
Biometrisk autentificering ønsker at vide, om du er den, du hævder at være – én-til-en-matchningsprocessen sammenligner biometriske datainput med én post (typisk din, som tidligere var blevet tilmeldt til reference) i en database. For eksempel, når du bruger fingeraftryksscanneren til at låse din smartphone op, kontrollerer den, at du faktisk er den autoriserede ejer af enheden.
FAQ
Hvad er en biometrisk screening?
En biometrisk screening refererer til praksis med klinisk evaluering af en persons fysiske egenskaber og velvære og giver dem et øjebliksbillede af deres nuværende helbred. Højde, vægt, BMI, blodtryk og mere vurderes norm alt. Disse udføres oftest af arbejdsgivere eller gennem hele immigrationsprocessen, selvom de også kan bruges i andre sammenhænge.
Hvor lang tid efter en biometrisk screening tager det norm alt at få et amerikansk grønt kort?
Denne proces varierer, men efter din biometriske aftale er gennemført og det medfølgende papirarbejde indgivet, tager det norm alt mellem 6 og 10 måneder at behandle, før du modtager et Green Card.
