Key takeaways
- Nocturne bytter de typiske sværd og drager for en snoet tur gennem den virkelige mytologi.
- Selv dens normale tilstand er en alvorlig udfordring, men en ny barmhjertig sværhedsgrad åbner den op for interesserede nybegyndere.
- Hvis "full-contact death philosophy" lyder som din jam, er du Nocturnes målgruppe.
En af de hårdeste, mærkeligste japanske RPG'er i sin generation er nu tilbage på butikshylderne.
Shin Megami Tensei III: Nocturne føltes allerede som en tilbagevenden af et spil tilbage i 2004. På et tidspunkt, hvor JRPG'er fortsatte deres udvikling til filmoplevelser med fuld boring, er Nocturne en bizar dungeon-crawler fra en ældre skole.
Det er fristende at drage sammenligninger med Pokémon, da du bruger meget Nocturne på at fange og mikroadministrere dit personlige hold af monstre, men Nocturne er virkelig sin egen ting. Den kombinerer traditionel JRPG-mekanik med en kurve med høj sværhedsgrad og en mørk historie, og resultatet er stadig bemærkelsesværdigt unikt 17 år senere.
Jeg vil påstå, at det er en erhvervet smag. I en genre, der norm alt er kendt for sort-hvid moral og enkle historier, sætter Nocturne nogle mørke, gnostiske moralske og etiske sammenstød op. Det er dybest set en 50-timers filosofiafhandling med en masse slagdæmoner.
Så hvad betyder den titel overhovedet?
Shin Megami Tensei, afhængigt af hvor bogstaveligt du vil oversætte det, kan enten betyde "sand reinkarnation af gudinden" eller "sande gudinde metempsychosis."
Serien, som har kørt siden 1987 i Japan, beskæftiger sig i høj grad med buddhistisk symbolik, og de fleste af spillene involverer reinkarnation som et plotelement og/eller en spilmekanik. I Nocturnes tilfælde er det begge dele.
Du begynder spillet som en gymnasieelev, der bliver en af de få overlevende, da en begivenhed kaldet Conception vender vrangen ud på Tokyo. Det meste af byen er ødelagt, og det, der er tilbage, forvandles til den monsterbefængte Vortex World. Du bliver efterfølgende forvandlet til en halv-dæmon, som giver dig lige kraft nok til at overleve på egen hånd og begive dig ud på jagt efter svar.
Du opdager hurtigt, at dette ikke var en apokalypse så meget som en nulstillingskontakt. Vortex-verdenen er en liminal tilstand for Jorden, og flere fraktioner af dæmoner og menneskelige overlevende kappes om at bestemme formen på den kommende verden. Det efterlader dig i wildcard-stedet, hvor du kan afgøre, hvem der vinder konflikten, og dermed hvad livet på Jorden bliver til, eller forme tingene for dig selv.
Det, jeg godt kan lide her, er, at Nocturne ikke løber fra et typisk godt-mod-ondt-system. Mens et par fraktioner er synligt fejlbehæftede og ser lige på dig, så har Hikawa alle forståelige filosofier med pointer både for og imod dem. Du kan behandle Nocturne som én stor personlighedstest, side med din yndlings-NPC eller sprænge alt i luften for sjov, uden at spillet synligt skubber dig i en bestemt moralsk retning.
Always i undertal, Always Outgunned
Nocturne har været berygtet i de sidste 17 år som en af de hårdeste JRPG'er derude. HD Remaster tilføjer en gratis download, der muliggør "barmhjertig" sværhedsgrad, hvilket toner det ned til et menneskeligt niveau, men uden det er Nocturne en dræber.
Spillet har et turbaseret kampsystem, ligesom ældre JRPG'er. Som standard er din karakter det eneste medlem af dit hold, men du kan rekruttere (læs: bestikke/intrimere) næsten ethvert tilfældigt monster, du støder på.
Kampens centrale særpræg, og det mest engagerende ved Nocturne, er, at du kan spille systemet for at få flere bonushandlinger. Ved at udnytte en fjendes sårbarheder, som at ramme et elementært svagt punkt, kan du dramatisk forlænge din tur, hvilket giver dig meget mere tid til at opnå skade på et mål. Dine fjender kan dog også gøre det samme mod dig.
Når Nocturnes træningshjul kommer af, hvilket er omkring to timer inde i spillet, har hver kamp en spændt kant til sig. Ressourcer er knappe, fjender er over alt, der er ingen sikre zoner, og selv et simpelt tilfældigt møde kunne sætte dig bag ottebolden uden varsel.
Jeg blev hængende i en bosskamp i den bedste del af en aften, fordi han elsker at slå hele min fest med Force-baserede trylleformularer, og det viser sig, at mine to bedste monstre begge er sårbare over for det, så han fik at gøre det tre gange i træk. Forlad monstre, og kort efter mig.
Jeg var nødt til at bruge de næste to timer på at rekruttere nye monstre for at overleve. Så fandt jeg ud af, at det kun var chefens første fase.
Det er hårdt og ikke helt fair, men overordnet set er Nocturne ældet overraskende godt. Denne slags 90'er throwback-spil er tilbage på mode nu, og endnu vigtigere, det er ikke bare endnu en sværd-og-trolddomskamp. Selv 20 år senere er der stadig ikke noget lignende, og det er værd at se i sig selv.
